I Kvæld blev der banket paa Helvedes Port,
Saa dundrer den rullende Torden:
Herolden var stærk og hans Budskab fuld stort,
Thi lyttede alt under Jorden
Fra Himlen jeg melder nu Helvedes Kryb:
Fra Jorden nedstiger en Kæmpe,
Han springer i Gry over svælgende Dyb,
For Graad selv i Helved at dæmpe.
I Helvede skinned Guds Herligheds Glans,
Guldfarved de Djævle kulsorte,
Men Murene revned for Stråler i Dans,
Af Hængsel fløj Helvedes Porte.
Sig rejste de Fanger nu alle paa Stand,
Men dog kun for dybt at nedknæle:
Velkommen, velsignet, vor Frelser-Mand,
Det lød fra utallige Sjæle.
Fra Helvede steg nu den Herre saa bold,
Ham fulgte saa fager en Skare:
Som Solen paa Skyer, han sattes paa Skjold,
Profeterne alle ham bare.
Triumf blev der nu, hvor kun Graad hørtes før,
Kun Død sad i Helved bedrøvet,
Keruben oplod den forseglede Dør,
Skjold-Vagten sig kasted i Støvet.
Saa herlig opstod paa den tredje Dag,
Vor Frelser, uskyldig korsfæstet;
Thi er det paa Jord nu en Saligheds-Sag:
Guds Søn haver Helvede gæstet!
N.F.S. Grundtvig.
HAN ER SANDELIG OPSTANDEN.
