Den Hellige Nina (14. januar)
Den Hellige Nina blev født i Kapadokien i Lilleasien i slutningen af tredje århundrede. Nina blev opdraget af Nianfora – en from ældre kvinde. Da hun var fjorten, spurgte Nina Nianfora om, hvor Kristi klæder var kommet hen, og fik at vide, at de kunne findes i Iberien – det nuværende Georgen. I en drøm kom Gudsmoder til Nina og opfordrede hende til at prædike evangeliet i Georgien. Hun lovede at beskytte Nina, og efterlod som et tegn herpå et kors lavet af vintræ. Nina fik velsignelse til at tage afsted, men blev udsat for mange farer undervejs. Hun levede som pilgrim på Guds nåde, men blev med tiden træt og modløs. En nat hvor hun var faldet udmattet om, fik hun et drømmesyn, hvor en majestætisk mand gav hende en skriftrulle, som hun læste da hun vågnede igen:
Styrket og beroliget fortsatte Nina, indtil hun ankom i Georgien, hvor hun var vidne til tilbedelsen af de lokale guder. Da hun bad til Gud om, at gudebillederne måtte blive ødelagt, blev de skyllet væk i et voldsomt uvejr. Nina slog sig ned i hovedstaden Mtskheta, hvor hun boede i en hytte i nærheden af den kongelige gartner og hans kone, Anastasia. Der fik Nina ry for hellighed både på grund af hendes daglige fromhed og hendes mirakuløse helbredelser. Hun helbredte Dronning Nana fra en sygdom, som ingen læge havde kunnet stille noget op imod. Kong Mirian omvendte sig, da han blev reddet fra et voldsomt uvejr ligesom det, der havde ødelagt hans gudebilleder. Efter at have prædiket og omvendt mange jøder og hedninge, lærte Nina historien om Kristi dragt. En jøde ved navn Elioz, havde fået tøjet fra den soldat ved korsfæstelsen, i hvis lod tøjet var faldet, og havde bragt det hjem til Georgien. Hans søster, Sidonia, havde knuget dragten til sit bryst og var faldet død om. Ingen kunne vriste dragten fra hende, og den var blevet begravet sammen med hende. Et cedertræ, der voksede i kongens have, stod efter traditionen på søsterens grav. Nina var usikker på, hvilket træ der kunne være tale om, men hun vidste, at jorden var hellig. Nina døde i begyndelsen af fjerde århundrede, efter at hun havde set kristendommen sprede sig over hele Georgien. Nina blev begravet i nærheden af det sted, hvor hun var død – i byen Bodbi. Kirken, som er bygget ved graven, er tilegnet Hl. Georg, og blev Bodbis metropolitanat. Hendes kors blev sendt til katedralen i Mtskheta. Ikoner af Hl. Nina viser hende med korset af vintræ, og efter det 17. århundrede med rullen, som hun modtog i sin andet syn. Hl. Nina kaldes Lige-med-apostlene, fordi hun prædikede evangeliet i Georgien. Hendes titel, hendes kors, og hendes rulle udtrykker hendes samarbejde med Gud om at sprede Hans ord, og at bringe et nyt folk ind Hans fold. Publiceret 14/1-09 |